Søren P L Sørensen kaldet SPL blev født den 1/9-1868 i Havrebjerg og var den ældste af 7 søskende.
Hans mor Kirstine beskrev ham sådan: Søren var ikke rigtig nogen stærk og rask dreng. Men stille af sig – ikke nogen rigtig bondedreng.
Hvor de andre drenge syntes, det var godt at hjælpe med arbejdet på gården og de var stolte over at få lov til at trække en ko hjem fra marken eller sidde på en hest.
Sådan var Søren ikke. Ikke sådan at han var bange af sig og dog.
Han kunne ikke fordrage at have med dyrene at gøre- En konklusion fra Kirstine var, at han var bange for dem og heller ikke holdt af det grove landarbejde.
Men han kunne bogstaverne og blev snart skrap til at læse og læreren fik øjnene op for hans begavelse og opfordrede hans far til at sende ham i Slagelse Realskole. Da han var 11, blev han sendt til Slagelse og kom til at bo lidt uden for byen.
I starten var det noget hårdt for ham, for han var jo bonde-opdraget og snakkede bondsk og de andre drenge drillede ham. Men en dag gik de alligevel for vidt og Søren fortalte sin mor. ” jeg blev så rasende i hovedet og jeg tænkte slet ikke på, at jeg nok ikke kunne klare alle de drenge og begyndte at klø dem. Og hvor de fik klø.”
Senere satte Søren sig i respekt på en anden måde – han blev nummer 1 i klassen og det varede så længe, han gik på skolen.
Søren gik til præst i Slagelse hos Pastor Brøndsted, som fik interesse for den unge dreng
Han skaffede Søren en friplads på Sorø Akademi, hvor han tog sin studentereksamen.
Han kom kun hjem til gården i sine ferier, hvor han holdt af at nusse i haven. En dejlig afveksling fra skolearbejdet. De fleste børn ville syntes, det allerbedste, ved at komme på landet, var at tumle med hestene og ride, men ikke Søren.
Men hvis der var brug for det, var han ikke bange for at køre en hest eller gøre et godt stykke arbejde.
Hans mor huskede specielt en sommer, hvor faderen lå syg midt i høsttid. Søren Peter puklede og var stolt, da han havde fået høsten i hus inden 1 august.
Derefter kom Søren til København, hvor han startede med at læse til læge, men det var kemien, han brændte for. Efter 3 år vandt han universitetets guldmedalje for første gang, siden blev til mange flere anerkendelser og priser.
Sørens interesser spændte vidt. Han fik arbejde ved Polyteknisk Læreanstalts kemiske laboratorium og tjente sin værnepligt i Sømine-korpsets laboratorium.
Senere blev han militærkemisk konsulent for Orlogsværftet. Han skrev endda en lærebog om sprængstoffer.
I 1917 blev han justitsministeriets tilsynsførende ved bombefabrikken i Jyderup og i forbindelse med en tågebombeulykke på krigsskib Gejser kom han til at samarbejde med hærens gaskommision ang. Gasmasker.
I 1900 blev han opfordret til at søge den ledige stilling som forstander for Carlsberg laboratoriets kemiske afdeling. I Carlsbergs servitutter står der, at laboratorie-forstanderne skal uddanne sig i de retninger, som har betydning for ølbrygning. Søren blev hurtigt træt af de upræcise måleenheder ved brygningen og var den første til at indføre begrebet PH som en måleenhed over syre/ base.
Han er herefter blevet den videnskabsmand i Danmark, som er indstillet flest gange til Nobelprisen.
Sammendrag af forskellige artikler af Vibeke E Hansen 6 gren 2015